Er forelskelser magi eller kemi?

Kan du selv bestemme hvem du vil være forelsket i? 

Er forelskelser magi eller kemi? 

 

De meget intense følelser er noget som sker i hjernen og kan få os til at blive

ekstatisk lykkelige eller hvis de ikke bliver gengældt gøre os deprimerede. Og 

selvsagt meget styrende for vores adfærd. Hvorfor der også bliver forsket meget

i emnet.

 

Undersøgelser viser at nok halvdelen af alle selvmord i Danmark er pga.

ulykkelig kærlighed. Så der vil vi kunne redde mange menneskeliv, ved at hjælpe

dem som bliver kede af det. 

 

Kan vi selv styre hvem vi bliver forelsket i?

 

Ifølge forskning så er svaret nej, vi er ikke herre over hvem som vi føler os

tiltrukket af og bliver forelsket i. Beslutningen bliver alene taget i den mest

primitive del af vores hjerne, den som styrer alle vores basale funktioner.

Som vejrtrækningen og hjertepuls osv. de processer som kører af sig selv

uafhængigt af vores bevidsthed. 

 

Du kender det sikkert hvis du er vanvittig forelsket, sommerfugle i maven,

en stor lykke og forventnings følelse. Du kan hverken sove, spise eller 

gøre andet at tænke på den anden. Det er dopamin som udløses og giver

os denne fantastiske opstemte lykkefølelse. Vi udløser den også når løber,

eller anden sport, også ved at spise eller unge som spiller computerspil.

 

Stoffet er en vigtig motivationsfaktor i vores liv. 

 

Så en godt ting ved ulykkelig forelskelse kan være at få løbeskoene på. 

Tingene ser altid anderledes ud efter en løbetur. Ganske enkelt at få

flyttet fokus væk. 

 

Faren ved forelskelse er at den flader ud og så skal der arbejdes på

forholdet og den bedste chance for at overleve er hvis du har fået 

opbygget et tæt og stærkt forhold, mens du var forelsket. Så vil jeg 

vurdere at dit forhold har en god chance for overlevelse. 

 

Så er det i virkeligheden lettere at være venner først og derefter forelske

sig. End at blive forelsket før venskab?

Og er det den samme forelskelse?

 

Er forelskelse fornuftigt?

 

Moderne psykologi viser at denne galskab er fornuftig. Forelskelse som 

gerne opfattes som irrationel gør at du bliver forberedt på at binde dig 

til et andet menneske. 

 

Men når nu du får så meget dopamin udløst ved forelskelse og det føles så

godt kan det jo godt få en til at undre sig over at vi hovedsagelige er 

monogame, man skulle tro at vi ville jagte flere og flere forelskelser for at 

få rusen igen og igen. Men her er det så at hormonet oxytocin aktiveres og

du har lyst at binde dig. Det samme som udløses når du får et barn. Så et tæt

bånd nyttes. 

 

 

UA-21235547-1