Kan man gå igennem livet uden at blive ramt af amors pil?
Måske, men hvis man har oplevet det eller er forelsket, så ved man det er
stort, men kan der også være en bagside af denne forelskelse?
Vi kan vel også sige der er forskellige former for forelskelse. Det er for mig
at se ikke nok kun at være forelskede, det er ligeså vigtigt at være så gode
for hinanden at man får det bedste frem i den anden og en selv. Være
hinandens bedste venner. Det at føle stor respekt for den anden. Er de ting
til stede, tror jeg sammen man kan gå på vandet og føle en fuldkommenhed
og beholde lidenskaben.
Følelsen ved forelskelse er en stor beundring og tiltrækning, begær og lidenskab
rettet mod et andet menneske, en oplevelse af intens lykke og velvære, grundet
de hormoner som udløses i kroppen og giver os en rus tilstand.
Forelskelsen kan give mere eller mindre overvældende følelser, det kan virke
meget overvældende. Er man en kontrolfreak, så skal der virkelig arbejdes med at
nyde det og i stedet give slip. Man kan godt føle sig bange, da følelsen ofte nok mere
ligner et forbigående galskab, end fornuft.
De fleste vil nok mene det er fantastisk at være forelsket og noget som skal være en
naturlig del i starten af et kærlighedsforhold, kunsten derefter at holde på
den og blive erstattet af dyb kærlighed. Og indrømmet det kan være rigtigt svært.
For nogen er forelskelsen også drivkraften til at få og opdrage et barn sammen.
Så er kunsten at holde på følelsen og undgå at give op, så det ikke ender med et
brud.
Forelskelse er eftertragtet i den vestlige verden. Singler drømmer om den, folk
i parforhold drømmer sig tilbage til den. Og de forelskede, de er i en anden
verden med deres fnisen og stirren hinanden i øjnene. Alt sammen meget
smukt og noget de fleste stræber efter.
Men er det muligt at undgå at blive forelsket?
Funktionelt er forelskelse dybest set det som sikre artens videreførelse.
Hjerneforskningsbaseret er det der hvor tiltrækning og tilknytning hænger sammen
med udskillelsen af bestemte stoffer i hjernen. Den tiltrækning vi oplever mod
et andet menneske ifølge fysiologiske grundvilkår, betyder dog ikke at vi kan
slippe for at forelske os.
Så måske kan vi ikke undgå at blive forelsket, men vi kan vælge ikke at
forfølge den.
Mange vil nok tænke hvorfor skulle man dog det?
Forelskelse kan give mening i livet, og den nærhed med et andet menneske
kan give styrke til at håndtere den ensomhed, som vi måske alle grundlæggende
har. Forelskelse er et sted hvor virkelighed og forestilling smelter sammen og
bringer os mennesker ud i ‘det lille vanvid’, der hvor vi ikke er et fornuft væsen
med selvkontrol længere. Vi søger nok alle sammen en fuldkommenhed, som
måske også kan opnås ved andre afhængigheder?
