Kan du gå igennem livet uden at forelske dig?

Kan man gå igennem livet uden at blive ramt af amors pil?

Måske, men hvis man har oplevet det eller er forelsket, så ved man det er 

stort, men kan der også være en bagside af denne forelskelse? 

 

Vi kan vel også sige der er forskellige former for forelskelse. Det er for mig

at se ikke nok kun at være forelskede, det er ligeså vigtigt at være så gode

for hinanden at man får det bedste frem i den anden og en selv. Være 

hinandens bedste venner. Det at føle stor respekt for den anden. Er de ting

til stede, tror jeg sammen man kan gå på vandet og føle en fuldkommenhed

og beholde lidenskaben.

 

Følelsen ved forelskelse er en stor beundring og tiltrækning, begær og lidenskab

rettet mod et andet menneske, en oplevelse af intens lykke og velvære, grundet

de hormoner som udløses i kroppen og giver os en rus tilstand.

 

Forelskelsen kan give mere eller mindre overvældende følelser, det kan virke

meget overvældende. Er man en kontrolfreak, så skal der virkelig arbejdes med at

nyde det og i stedet give slip. Man kan godt føle sig bange, da følelsen ofte nok mere

ligner et forbigående galskab, end fornuft. 

 

De fleste vil nok mene det er fantastisk at være forelsket og noget som skal være en

naturlig del i starten af et kærlighedsforhold, kunsten derefter at holde på

den og blive erstattet af dyb kærlighed. Og indrømmet det kan være rigtigt svært. 

 

For nogen er forelskelsen også drivkraften til at få og opdrage et barn sammen. 

Så er kunsten at holde på følelsen og undgå at give op, så det ikke ender med et

brud.

 

Forelskelse er eftertragtet i den vestlige verden. Singler drømmer om den, folk

i parforhold drømmer sig tilbage til den. Og de forelskede, de er i en anden 

verden med deres fnisen og stirren hinanden i øjnene. Alt sammen meget 

smukt og noget de fleste stræber efter. 

 

Men er det muligt at undgå at blive forelsket?

Funktionelt er forelskelse  dybest set det som sikre artens videreførelse. 

Hjerneforskningsbaseret er det der hvor tiltrækning og tilknytning hænger sammen

med udskillelsen af bestemte stoffer i hjernen. Den tiltrækning vi oplever mod

et andet menneske ifølge fysiologiske grundvilkår, betyder dog ikke at vi kan

slippe for at forelske os.

 

Så måske kan vi ikke undgå at blive forelsket, men vi kan vælge ikke at

forfølge den. 

 

Mange vil nok tænke hvorfor skulle man dog det?

 

Forelskelse kan give mening i livet, og den nærhed med et andet menneske

kan give styrke til at håndtere den ensomhed, som vi måske alle grundlæggende

har. Forelskelse er et sted hvor virkelighed og forestilling smelter sammen og 

bringer os mennesker ud i ‘det lille vanvid’, der hvor vi ikke er et fornuft væsen 

med selvkontrol længere. Vi søger nok alle sammen en fuldkommenhed, som

måske også kan opnås ved andre afhængigheder?

 

Kan man være så trofast mod den virkelighed der ligger lige for, at man aldrig
forestiller sig og længtes efter en mere fuldkommen verden at smelte sammen
med?
 
Måske endda opleve tiltrækningen af forelskelse og fuldkommenhed, derefter
for at vælge den fra?
 
Indrømmet det kan kræve mod og selvudvikling at være forelsket, men det
er måske heller ikke så farligt endda, måske er det ligefremt sundt.  

 

UA-21235547-1