Har du lært at sige nej til stress?

Lær at sige nej! 

Har du svært ved at få sagt fra? Det kan være utrolig stressende ikke at kunne

sige fra. Men det er aldrig for sent at begynde at øve sig.

Det er så let at gemme sig bag sin frygt for forandring i livet, for det er en helt

normal menneskelig tendens at være bange for forandring, men som jeg altid selv

tænker, hvad kan være det værste der sker ved at tage dette skridt hen i en retning

af et, måske meget bedre liv? Jeg ser sådan på det, at måske er det ikke en vinder

hver eneste gang, men til gengæld ved jeg, at jeg har forsøgt – og så må jeg handle ud

fra det. 

 

Den værst tænkelige situation i livet, i relation til ikke at have fulgt sit hjerte, er for mig at

se, at sidde som gammel og tænke på hvordan man lod chancer gå forbi, fordi man ikke

lige orkede eller turde forandring. Når man først begynder at tage ansvar, så er det at man

kan begynde og forandre noget.

 

Er man ikke tilfreds med sit parforhold, så må man træde i karakter, og starte med sig selv. 

Ikke noget med “hvordan får jeg min partner til at forandre sig?” 

 

Nej; vi må starte med os selv, tage ansvar for vores liv og ja; vi har et valg, altid – hvis vi

tør tage det. Men vi er ikke altid helt ærlige over for os selv. Vi tænker nej; alt er ok.

 

Nogen af os skal altid lige ned og skrabe bunden, for at kunne sætte pris på det vi har, og

i stedet huske at leve i nuet. Hvilket jo også er fint nok, hvis vi husker at lære af det. 

 

Men er du utilfreds er det måske på tide at kigge på hvilket områder af dit liv du skal 

ændre. 

 

• Hvordan er dit forhold til dine venner? 

• Hvordan er dit parforhold? 

• Hvordan er dit forhold til dine børn? 

• Hvordan er dit forhold til dine forældre og søskende? 

• Hvordan er dit forhold til dine kollegaer? 

 

Der skal gerne være balance i vores forhold, uanset hvilken relation det er. Nogle

gange kan det måske skyldes, at vi har svært ved at sige nej. Det er en stor

stressfaktor, ikke at kunne sige fra og sætte grænser, og meget belastende da det

ofte tager både tid, overskud og din energi. 

 

Hvorfor ikke bare være ærlige, både overfor os selv og de mennesker vi omgiver os

med, og fortælle helt ærligt, at man ikke har lyst eller tid og overskud til, hvad man

nu skal sige nej til?

Ganske enkelt siger sandheden og undlader at stikke en hvid løgn, det kan alligevel

ikke betale sig.

Du vil få meget mere respekt fra andre ved at sige sandheden. Det kan godt være at

det i starten vil være svært for dine omgivelser, at acceptere at du begynder at sige

fra. Men de vil lynhurtigt vænne sig til det, hvis du altså står fast, så de kan se at du

mener det. Så vær tro og ærlig over for dig selv og andre.

Også selvom det kan være både svært og hårdt i starten. 

 

Hvad er vi egentlig bange for ved at sige nej?

Hvis der omvendt er nogen, som ikke vil acceptere, at du er begyndt at sige fra, så

er det måske på tide at kigge lidt på, om det overhovedet er et sundt forhold du har

til vedkommende. 

Uanset hvad mister omverdenen respekt for os, hvis vi ikke kan sige nej og sætte

grænser – og det er ligegyldigt om det er vores børn eller andre. Ofte er det frygt

som afholder os fra at sige fra, vi er bange for at miste, men ville det værste ikke

være hvis vi mistede os selv? 

 

Stil dig selv spørgsmålet – har jeg ret til at sige nej? 

 

For at sætte grænser, er det vigtigt at du har gjort op med dig selv, hvad du vil

gå med til og hvad du ikke vil acceptere. Vi har alle retten til at sige nej, uden at

skulle forklare hvorfor.

 

Respekter dine egne behov – din fritid og den ro du har brug for, hvordan du vil bruge

dit liv og dine penge er helt op til dig selv.

Sæt nogle regler op for dig selv, om hvordan du vil have det. Jeg mener selvfølgelig

ikke, at man ikke skal hjælpe andre og jeg er klart af den overbevisning, at det man

sender ud får man igen.

Men man skal hjælpe inden for rimelighedens grænser, og så længe det ikke er

ødelæggende for en selv.

 

Jeg vil for eksempel selv gå i døden for mine børn, og gøre alt for dem, men

derudover mener jeg absolut kun, at det skader dem, hvis jeg skal være deres

tjener.

Det er hverken til gavn for dem eller mig. Det er også yderst vigtigt at vise sine børn,

at det er okay at sige fra og sætte grænser i skolen og overfor vennerne.

Det ikke at kunne sige fra og sætte grænser, kan være årsag til at man går ned med

stress. Jeg ved godt at det kan være rigtig svært at ændre, hvis man hele livet har

haft svært ved at sige fra. 

Husk hele tiden på, at du er den vigtigste i dit liv.

Hvilke venner er rarest og sjovest at være sammen med? Dem der har respekt for sig

selv og sætter grænser, eller dem der er selvudslettende over for sig selv og lader

alle træde over deres grænser? Hvem vil du helst selv være? 

 

UA-21235547-1