Får du opfyldt dine behov privat og på jobbet?

Hvis du går og er sådan lidt utilfreds med dit liv, uden måske endda helt at vide

hvorfor. Er det måske en ide at begynde at kigge lidt på dine behov, for får vi 

ikke opfyldt dem, så er det vi bliver utilfreds og søger noget mere. 

 

Indrømmet at det ofte kan være meget svært for os mennesker, at indrømme hvad

vi har brug for. Jeg ved det fra mig selv, jeg havde tidligere i mit liv rigtig svært ved

at bede om noget; bl.a fordi jeg har en meget dominerende personlighed. Derfor har

jeg givet udtryk for, at det skal jeg nok selv klare, hvilket jo er rigtig fjollet, da

omverdenen jo ikke kan læse ens tanker. 

 

Så for at ændre på denne situation, måtte jeg jo erkende at jeg selv har ansvaret for

at fortælle andre hvad jeg har behov for – og jeg øver mig stadig. Mærkelig nok, kan

det være rigtig svært at fortælle andre, hvad vi har af behov. Altså har vi selv ansvaret

for at få sagt, hvad vi gerne vil have. 

 

Du kender måske den situation, at man nogen gange kan føle sig rigtig ensom, sur og

gal – og faktisk være rigtig stresset og undre sig over, hvorfor andre ikke kan forstå det

og gøre noget ved det. Men hvordan skal de dog vide det, hvis du ikke har sagt noget

eller bedt om noget? 

 

Så uanset hvad du har behov for, så får du det altså først hvis du beder om det.

Men som jeg før har omtalt, ved vi ofte ikke helt konkret hvad vi vil have, før vi sætter os

ned og mærker efter.

 

Livet kører bare derud af, men vi ved godt at vi ikke er helt tilfredse.

 

Det er heldigvis ikke andre, som skal vurdere om det er rigtigt eller forkert, de behov du har. 

Du kan prøve at lave nedenstående øvelse og et forslag kan være hvis du har en partner,

at du først laver øvelsen og når du er færdig med de 4 punkter, laver du et sammenskrevet

resume, som du eventuelt kan vise til din partner, hvis du har sådan en. Du kan enten

videregive det skriftlige resume eller læse det op, alt efter hvad der er rigtigt for dig, og

så kan du eventuelt også bede din partner om at lave øvelsen.

 

Jeg vil anbefale at du tænker over hvert hovedpunkt og derefter nedfælder dem, som du

føler passer til dig. Bare mærk efter, uden at vurdere og omformuler så de passer til

netop dig.  

 

Tænk ikke på hvad andre vil tænke – vi mennesker bruger ofte alt for meget tid på, at

tænke over hvad andre tænker om os, og det er ikke smart; for det at man er alt for

optaget af hvordan man tager sig ud i andres øjne, kan gøre at man overser sine egne

behov. 

 

Øvelse – Bevidsthed omkring dine behov, så du får det du vil have i dit liv.

 

Følelsesmæssige behov 

• Behov for at føle, at du er elsket 

• Behov for at føle, at du hører til sammen med andre 

• Behov for at føle, du er en vigtig del af verden 

• Behov for at føle dig begæret 

• Behov for at føle dig sexet 

• Behov for at føle en lidenskab imellem dig og et andet menneske 

• Behov for at føle at andre sætter pris på den du er, og det du gør 

• Behov for at føle, at hvis dine venner skal vælge igen, ville det være dig som blev valgt som ven 

• Behov for at føle dig accepteret, selvom du viser svaghed 

• Behov for at føle at der er brug for dig

 

Fysiske behov 

• Behov for at blive rørt ved og kærtegnet 

• Behov for knus og kram 

• Behov for et tilfredsstillende sexliv 

• Behov for masser af sex 

• Behov for at føle dig opmuntret af andres kropssprog 

• Behov for at vise omverdenen din kærlighed 

• Behov for at blive taget imod med kys og varme kram af andre 

 

Sociale behov 

• Behov for sms’er og telefonopkald fra andre 

• Behov for at have masser af aktiviteter i gang 

• Behov for støtte og føle at I holder sammen, når I er ude 

• Behov for at få sagt søde og kærlige, ord når I er ude sammen 

• Behov for at I behandler hinanden med respekt når I er ude sammen 

• Behov for at have det sjovt sammen, når I er ude 

• Behov for at vide, at du er den vigtigste person når I er ude et sted med mange mennesker 

• Behov for at vide, at alt hvad der er dig af kød og blod er elsket af din familie, dine venner

  og din partner 

• Behov for tid til dig selv, meditation, løb, fitness, tennis, eller andet

 

Trygheds behov 

• Behov for at vide, at du altid vil kunne regne med andre, hvis noget er imod dig 

• Behov for at vide, at dine venner taler pænt om dig 

• Behov for at vide, at du kan regne med din partner når livet går dig imod 

• Behov for at vide, at du kan fortælle din partner/ven alt og at det ikke går videre til andre 

• Behov for at vide, at uanset hvilke konflikter der opstår, så er der altid nogen der støtter dig 

• Behov for at vide, at din partner er dig tro 

• Behov for, hvis I har sammenbragte børn, at den anden altid vil støtte dig, uanset hvordan

  børnene agerer 

• Behov for at vide, at hvis der er problemer, har du altid nogen som støtter op omkring dig 

 

Det er ikke egoistisk at tage sig selv først, men yderst fornuftigt. For at kunne være en

optimal partner/ forældre/ medarbejder skal man være i balance og kontakt med sig selv.

Det kommer man lettest, ved at vide hvad man vil og gøre de ting som er vigtige for en –

og få opfyldt sine behov.

Når man behandler sig selv med omtanke og værdighed, vil man føle sig mere lykkelig

og fri – med overskud til at være der for andre som en dejlig sidegevinst. 

 

UA-21235547-1