Kan meditation give dig et bedre parforhold?

Går dit liv også vanvittig stærkt?

Vores liv går til tider så hurtigt, at vi ikke engang registrerer det.

Derfor er det vigtigt at gå offline, så vi har tid og mentalt overskud

til at fokusere på det enkle og samtidig basale i livet. 

 

Hvorfor kan det være så svært at være nærværende?

Det betaler sig at være nærværende, når vi er sammen med andre.

Udtrykket ‘go offline’ beskriver det rammende. Det behøver ikke være

mange timer hver dag  og hvem af os kan bare melde sig ud i time eller

dagevis?

Men hellere have en andens nærvær i et par timer og derefter gå online

igen, end at føle, man ikke har den andens opmærksomhed. 

 

Kan det også gøre en forskel for dig at blive mere nærværende?

Det vil gøre en stor forskel både for dig selv og andre, og dine børn vil

elske dig for det. Jeg kan se det hos mange af de unge mennesker,

som jeg coacher. De higer efter nærvær fra skolen, forældrene og

kæresten. Vi har ret til at få nærvær fra andre, men det begynder i og

med os selv. 

 

Er mindfulness intersant for dig?

Det er en af årsagerne til, at mindfulness har vundet gehør hos mange.

Mindfulness er forskellige teknikker og metoder, som hjælper os til at

være nærværende og tilstedeværende, hjælper os til at finde indre harmoni,

hjælper os til at finde psykisk og fysisk ro. Der findes metoder at bruge til

alle situationer. Sport, spisning, en gåtur eller hvad som helst.

Der findes forskellige teknikker, fordi mennesker er forskellige og ønsker

at opnå noget forskelligt gennem mindfulness. Derfor må du shoppe lidt rundt

i udvalget, indtil du finder den metode, der er rigtig for dig.

 

Meditation virker for mig, hvad virker for dig?

Jeg selv er en varm fortaler for meditation, da meditation har gjort en stor

forskel i mit eget liv. Jeg har lært det videre til mange, som har brugt det til

at genfinde deres kærlighed til sig selv og til at møde deres kommende partner

med – og til generelt at finde balance og harmoni i tilværelsen.

Jeg har også klienter som har skabt og fundet deres drømmejob gennem

meditation. 

 

Min cocktail til det optimale, hvad er din?

Jeg mediterer to gange dagligt, 20 minutter hver gang. Første gang om

morgenen, hvor jeg stiller vækkeuret 20 minutter tidligere, end det er

nødvendigt, før jeg egentlig skal op. Anden gang om eftermiddagen.

Den model fungerer optimalt for mig. Samtidig er løb en fantastisk afstresser

for mig.

Yoga passer til andre, men kombinationen af løb, styrketræning og meditation

er det rigtige for mig. Så find din egen cocktail, som du kan bruge i det daglige

og hav den parat til de krisetider, som ingen af os undgår i tilværelsen. 

De færreste, som lever et liv for fuld styrke, kan sige sig fri for krisetider.

Efter min mening giver det størst udbytte at leve livet for fuld kraft, og så opleve

de op og nedture, der følger med. 

 

Vigtige ting i forbindelse med meditation: 

  • Find et godt sted i hjemmet eller på jobbet, hvor du kan være uforstyrret. 
  • Husk at tisse, drikke lidt vand og evt. spise et stykke frugt 
  • Før du begynder at meditere, da det er vigtigt at føle sig godt tilpas. 
  • Husk, at du ikke lærer at meditere i løbet af et øjeblik eller to
  • I begyndelsen kan det være svært at mærke fremgang, fordi du glemmer, 
  • hvad status var, da du startede. 
  • Skriv derfor en lille dagbog, hvor du kan følge dine fremskridt dag for dag.

 

Afslapningen: 

  • Sæt dig rigtig godt til rette. Du kan både sidde eller ligge, men jeg anbefaler 
  • siddende stilling, hvis du har tendens til at falde i søvn. 
  • Der er mange forskellige teknikker til at opnå afslapning. Her vil jeg nævne en, 
  • som jeg synes er nem og ligetil. 
  • Hvis du har lyst til at undersøge eller bruge andre, kan Google nok hjælpe

Øvelse – Afslapning: 

Find dig et rart og roligt sted, hvor du kan være uforstyrret.

Brug din vejrtrækning til at slappe af med.

Træk vejret dybt og langsomt ind og ud fra maven, slap af i alle dine muskler en

efter en, fra tæerne op til hovedet. Mærk, hvordan alle spændinger flyder væk

fra din krop.

Og tæl langsom ned fra 10 til 1 og mærk for hvert tal, hvordan din krop slapper

mere og mere af. 

Når du er dejligt afslappet, kan du begynde at forestille dig og fornemme det mål,

du måske har sat dig.

Du ser, hvordan du står i situationen, og du fremkalder alle detaljer og gør situationen

mere og mere virkelig og levende for dig selv.

Nyd, hvordan det føles at være i sådan en skøn situation. 

Tæl dig tilbage igen fra 1 til 10 og drik et glas vand og glæd dig over din fremgang. 

Udfør øvelsen en til to gange om dagen eller så tit, du har lyst.

For nogle er det rigtigt at gøre det, straks de står op om morgen eller lige før de

går i seng om aftenen. Eller midt på dagen. Du mærker efter hvad som føles 

rigtigt for dig. 

UA-21235547-1