Har I rigtig fået nydt hinanden og gjort alle de ting sammen, som I elsker?
Fået dyrket kærligheden, med masser af kys og kærtegn og sex?
Eller er det nærmere gået op i stress og skænderier, nu hvor I endelig
har tid sammen?
Jeg ved godt jeg her prikker til noget ubehageligt for nogen, men spild
ikke dit liv, tag action – gør noget ved din situation, hvis du er utilfreds.
Manglende kommunikation eller det at man angriber hinanden i stedet
for at lytte til hinanden er en hyppig årsag til at mennesker beslutter sig
for at lade sig skille. Mange af tingene sker måske helt ubevidst, man
orker bare ikke mere, kan ikke længere se lyset. Glemmer alt det dejlige og
gode man forelskede sig i.
Man holder op med at kommunikere og der er måske sket forskydninger i
det der tidligere var fælles værdier.
Børnene går en mere på end normalt, man begynder at skændes om
børneopdragelsen – hvilket kan give mange skænderier.
Men hvornår ved man om man er holdt op med at elske sin partner?
Hvad gik galt, siden man stoppede med at elske vedkommende?
Eller elsker man i virkeligheden stadig den anden?
Hvis du har selv har svært ved at svare på disse spørgsmål, så tag
ansvar og gør noget ved det, opsøg en som kan støtte og give dig
rådgivning, for uanset om man vælger den ene eller anden løsning
er det en super svært periode at komme igennem.
Men du har fortjent det bedste, det har din partener og børnene også.
Græsset er sjældent grønnere i næste forhold. Det nye forhold
skal også plejes og holdes ved lige. Måske er udfordringerne nogle andre,
men de vil være der.
Har man fælles børn er der noget ekstra at kæmpe for, giv ikke op
uden at du prøver alt.
Men hvis et brud ikke kan undgås, så er det vigtigt at kunne se sig selv i
øjnene og sige – jeg gjorde alt hvad der var muligt, det lykkes desværre ikke.
Så nu er det om at komme videre.
Når den stormende forelskede har lagt sig, kommer hverdagene.
Hvordan kan du holde fast i lykken?
Det vil jeg skrive lidt om i næste indlæg.
Copyright piachartell.com