Her kan du læse min pressechefs pressemeddelse på min seneste bog om Parforhold.
Har du lyst til at erhverve dig et eksemplar, så læs mere her
Lær at passe godt på kærligheden
Der ligger en skilsmisse og dermed en personlig udviklingshistorie bag Pia Chartells
nyudkomne selvhjælpsbog, ‘Sandheden om dit parforhold’.
45-årige Pia Chartell og hendes tre børn på nu 12, 14 og 19 år kom uskadte,
men ikke uprøvede udpå den anden side af det opløste parforhold. Derfor var
det naturligt for den uddannede coach at kombinere sine personlige erfaringer
med det klaviatur af værktøjer, hun bruger professionelt,når hun coacher
erhvervsledere, idrætsfolk og ganske almindelige mennesker igennem tilværelsens
problemer og frem til det gode liv.
‘Sandheden om dit parforhold’ lærer sin læser at passe godt på kærligheden lige
fra den første, forelskede tid og til når hverdagens trivialiteter er begyndt at bruge
den ilt, som skulle få kærligheden til at gløde.
En af Pia Chartells læresætninger er, at vi får, hvad vi fokuserer på.
Selvfølgelig er det vigtigt at støtte sin partners positive egenskaber og gode sider
i stedet for at køre på med rettelser og bebrejdelser.
Det er også vigtigt, at begge parter i et forhold har et liv med egne interesser og
venner, så tosomheden ikke forvandles til en spændetrøje.
Bogen er let læst, og den myldrer med enkle tips og tricks til, hvordan kærligheden
og dermed parforholdet vandes og plejes og gødes.
Der er også gode råd og livsklog vejledning til dem, der har kastet håndklædet
i ringen og opgivet kampen for et forhold.